Kirkerne i Hadsten:


 

Sct. Pauls kirke:

Sct. Pauls kirke
Sct. Pauls kirke
 
Galten herred, Århus stift.
Adresse: Kirkevej 7, 8370 Hadsten
Yderligere info her: www.sogn.dk/hadsten
 

Efter 1900 voksede stationsbyen Hadsten støt, således at der i 1913-14 var 1200 indbyggere i Hadsten og Vinterslev. Der var opstået et stærkt ønske at få en kirke i Hadsten. Læge F.B. Larsen havde allerede i 1898 købt Tjørneagergård i Vinterslev, men beholdt selv kun jorden nede i Hadsten. Af denne jord skænkede doktoren en stor grund til en kirke.

I 1914 gav Kultusministeriet imidlertid afslag på opførelse af en kirke i Hadsten, skønt der var indsamlet 15.000 koner til formålet, og der var truffet aftale med den kendte arkitekt og professor Hack Kampmann om tegning.
I hen ved tre år holdt man så gudstjeneste i byens missionshus, indtil man i 1917 fik tilladelse til opførelsen af den nye kirke.

Det er en enkel, kubisk kirke. Inspirationen var 100 år gammel og kom fra C.F. Hansens stramme, pudsede kirker i København, særligt Vor Frue Kirke.

28. august 1918 tog man det første spadestik til den kirke, der skulle opkaldes efter apostelen Paulus, Sankt Paul. 19. september 1918 nedlagdes grundstenen.
Pengene til byggeriet var indkommet ved indsamling af 16.000 kr., en testamentarisk gave på 25.000 kr. fra læge Larsens datter og et kommunalt tilskud på 5.500 kr.
Som følge af prisstigninger efter 1. Verdenskrigs ophør måtte man dog opgive altertavle og orgel for at sikre kvaliteten i selve byggeriet.

 
Sct Pauls kirke
Sct. Pauls kirke.
 

Kirken blev indviet 23. november 1919. Både klokkens indskrift, festtalerne og pastor P.E. Benzons indvielseskantate blev præget af forventningen om Sønderjyllands snarlige genforening med Danmark.

Kirken er bygget af mursten, der siden er pudset. Soklen er af granit. Vinduerne af støbejern og taget dækket af tegl. Tårnet opførtes til dels af jernbeton.
Ved indvielsen fremstod det lange rum ganske skrabet og tempelagtigt med en fast fagopdeling med vinduer og pilastre. Der var faste stolestader, tunge lysekroner i metalblik, en enkel prædikestol i træ og en døbefont i antik stil. Alteret prydedes alene af et stort kors foran den tomme niche mod vest.

I 1921 tog højskoleforstander Vedde initiativ til at få nichen dekoreret med et alterbillede. Det blev udført af den norske maler Arne Lofthus, der havde været en af Joakim Skovgaards mange assistenter ved udsmykningsarbejdet i Viborg Domkirke. Motivet tog udgangspunkt i en bibelsk scene, der foregår i et tempel, nemlig Jesus som tolvårig i Jerusalems Tempel. Den tolvårige Jesus belærer i Templet med myndighed de lærde jødiske skriftkloge. Det var lokale folk, der stod model til billedet. Pastor Benzon ses længst til venstre, Lofthus’ datter stod model for Jesusfiguren. Jomfru Maria er forstander Veddes datter, Nanna, og forrest i billedet mødes skomager Nielsen.
Nichen åbner sig således op mod kirkerummet; menigheden kommer i samme lokale som Jesus, der med glorie om hovedet sidder velsignende inde i templet og ser ud til os – hen over alteret og korset. Denne virkning er desværre siden ødelagt.

 
Sct. Pauls alter
Sct. Pauls alter.
 
I 1979 undergik kirken en restaurering ved arkitekt Holger Jensen, der ønskede at få rummet til at virke kortere og bredere.
Holger Jensen skabte derfor en stor træskulptur som baggrund for alteret og strækker sig ud over det. Over alteret hænger et kors, udført af rustfrit stål og messingkugler. Det er sammen med alterstagerne i forsølvet stål skabt af guldsmedeparret Helga og Bent Exner.
 

 

Over Hadsten kirke:

Overhadsten kirke
Over Hadsten kirke
 
Sabro herred, Århus stift.
Adresse: Over Hadstenvej, 8370 Hadsten
Yderligere info her: www.sogn.dk/hadsten
 

Over Hadsten Kirke er en kvaderstensbygning, der omkring 1200 blev opført som annekskirke til Vitten. I senmiddelalderen er der opført et tårn, der dog atter var forsvundet i 1872.
I dag er der kun svage spor at se af den oprindelige kirke, efter en grundig restaurering i 1871-72. De gamle kvaderstensmure skjultes bag de røde skalmure af teglsten, murene byggedes højere, vinduerne udskiftedes og der tilføjedes et tårn med spir. Tagene blev dækket med skifer.

Ved ombygningen forsvandt blandt andet norddørens oprindelige, romanske dyrefigurer, der var hugget i granit. Nord- og syddørene sløjfedes. I stedet kom tårnrummet til at fungere som våbenhus.

Grevskabet Frijsenborg havde oprindeligt 36 kirker under sig, men i forbindelse med lensafløsningen og de nye kirkelove i 1920 overgik kirken til selveje i 1921. Kirken gennemgik i 1976-77 atter en restaurering ved arkitekt Peter Thommesen, Hadsten. Da kom der nye gulvsten, og farvesætningen af træværket ændredes fra de i 1907 opmalede dunkle, gamle farver til grå og guld.

Døbefonten er et senromansk arbejde i rød Hoburgmarmor. Dåbsfadet er af messing og stammer fra 1873, mens kanden er fra 1978.
Det tidligere sæt af tin kan ses ved opgangen til orgelpulpituret. Over døbefonten ses Bodil Kaalunds runde maleri af helligåndsduen.

 
døbefont
Over Hadsten kirkes døbefont.
 

Menigheden skænkede i 1913 kirken et orgel. Det udskiftedes i 1979.

Kirkens klokke er støbt hos Stallknecht i Horsens bærer greve C.E. Friis’ navnetræk samt årstallet 1874.

 
Alter
Over Hadsten kirkes alter.
 

Altertavlen er et renæssancearbejde fra omkring 1600.
Den tjente siden 1872 som præsterækketavle i Vitten Kirke. I stedet indsattes et nyt alter af egetræ med en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur.
Det gamle alter vendte dog tilbage til kirken i 1907. Oprindeligt viste tavlens hovedfelt et maleri af Jesus i Getsemane Have og topstykket Himmelfarten, men i 1907 indsattes paneler med skriftord, malet med gyldne bogstaver på sort grund.
I storfeltet læstes nadverindstiftelsesordene, mens man i topstykket kunne læse Johannesevangeliet 3. 16. I 1949 erstattedes storfeltets panel dog af en kopi af et maleri af den italienske barokkunstner Carlo Dolci. Det forestiller den forhånede Kristus og hænger nu nederst på kirkens sydvæg.
Ved restaureringen i 1976-77 nystafferedes tavlen, og maleren Bodil Kaalund forsynede den med de to nadvermotiver. I storfeltet hænder, der deler et måltid. I topstykket en drueklase.

Alterkalken og disken er en gave fra greve Christian Friis i 1738. Alterstagerne af malm kan dateres til årene mellem 1625 og 1650.

 
prædikestol
Over Hadstens prædikestol.
 
Prædikestolen er ligesom stolestaderne og loftspanelerne fra nyindretningen i 1873.
Bodil Kaalund malede i 1976-77 den yndigste rose og bebudelsen som motiver i prædikestolens felter.
 
Kilder:
De Danske kirker, Bind 13 og 14. Gads forlag.
www.wikipedia.org
www.hadstensogne.dk
 
 

Kirkebøger:

Første kirkebog er fra 1696 og kan ses her.
 
 

Til Toppen