Nr. Galten kirke:

 

Galten kirke
Nr. Galten kirke
 
Galten herred, Århus stift.
Adresse: Randersvej 48 8370 Hadsten.
Yderligere info her: www.sogn.dk/noerregalten
 

Den store blytækkede kirke i Galten ligger på en banke, der falder mod syd og vest. Den er opført med skib og kor i frådsten, kridtsten og marksten i romansk tid, formodentlig i 1100-årene. Der er rester af udvendig murudsmykning med lisener og rundbuefriser.
I gotisk tid, i 1300-1400-tallet indmuredes en tredobbelt vinduesgruppe i koret bag alteret. Det flade træloft udskiftedes ved samme tid af krydshvælv, og et våbenhus blev opført. Dette blev dog nedrevet i 1868.

Ved reformationen i 1537 blev kirken gjort til krongods, men kongen afstod i 1684 kirken og godset Frisenvold til storkansler Conrad Reventlow til Clausholm. Denne opførte i 1698 det karakteristiske tårn, der er ottekantet for oven og ender i et løgformet spir.
Kirken overgik til selveje i 1913.

Kirken restaureredes i 1868 af arkitekt og murermester Christen Kiilsgaard, der nedrev våbenhuset og forlagde kirkens indgang til tårnrummet. Ved undersøgelse af koret i 1939 og restaurering af det i 1949-51 fandtes spor af kalkmaleri, der fuldt afdækkedes og konserveredes i 1957.

Ved denne lejlighed fandt man også en muret krypt under koret med rester af et muret alterbord. I 1981 gennemgik kirken en omfattende og nænsom konservering.

 

Galten kirkes altertavle
Nr. Galten kirkes altertavle.
 

Kirkens altertavle er et snitværk fra omkring 1650 i bruskbarok.
I det nederste felt, der nærmest er pæreformet, lige over alterbordet, ses udskårne figurer af Moses med lovtavlerne og Aron i sit fulde præstelige skrud. Rundt om på tavlen ses de fire evangelister skåret i en meget udtryksfuld stil. Storfeltet udgøres af et maleri af Kristi korsfæstelse mod en truende, mørk himmel. Det er malet af Anton Dorph i 1871.
Det blå alterforhæng med tidsler og kornaks, der er inspireret af Lukasevangeliet 8,4-15, er vævet af Inga Kilsgaard i Nr. Galten efter udkast af sognepræst Litten Hjort.

Alterstagerne fra 1584 bærer våbenskjolde for Kollerups ejere Parsbjerg og Juel.

Døbefonten er en romansk dobbeltløvefont af granit. Dåbsfadet er fra 1875.

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1635 med korintiske søjler i hjørnerne.
I felterne ses evangelistfigurer med bøger i hænderne og en korsfæstelsesscene. Alt er skåret i ret lavt relief. Billedmotiverne er ledsaget af citater fra Det nye Testamente. Lydhimlen er skåret i barokstil og stammer fra 1662. Det omløbende skriftbånd rummer et citat fra Esajas Bog 58,1: en opfordring til præsten om at prædike ordet og revse folket for dets synder.

Over korbuen ses et stort epitafium for Thomas Juel til Estrup og hans hustru Maren Bølle, der døde henholdsvis 1647 og 1648. Thomas Juel ses knælende i fuld rustning. Maren Bølle knæler som sin mand på en lille pude. Hun er iklædt sin fineste dragt med pibekrave. Ægteparrets ligsten står nu udvendigt ved tårnet. Her ses yderligere tre helt nedslidte sten fra 1600-tallet.
Figurudsmykningen består af Moses, Johannes Døberen og den opstandne Kristus i friskulptur.
I en bue over korbuen et bånd med 16 aneskjold, der fortsætter rundt om indskriftsfeltet med yderligere 16 skjold.

I kirkens kor ses en stor sort ligsten med figurer over Erik Nielsen Tornekrans til Kollerup (d. 1561) og hans to hustruer Ingeborg Juel (d. 1536) og Ellen Kaasdatter (d. 1559).
I koret ses på nordvæggen yderligere en mindetavle over provst Peder Nielsen Galten (d. 1728), der var provst i Galten Herred i mere end 40 år. Den ovale, sorte indskriftstavle er indrammet af laurbærblade og englebørn, der holder krans, basun og livets krone.

Kirken er rig på kalkmalerier.
I skibet findes indvielseskors og ribberne er bemalet med zig-zagornamenter. På skibets nordvæg findes et fragmentarisk kalkmaleri fra omkring 1500, der oprindeligt har vist livshjulet.
En række svagt bevarede romanske og gotiske kalkmalerier i skibet er overkalkede. Ved restaurering i 1951 fandt man imidlertid nær korbuen et sirligt malet kalkmaleri fra renæssancetiden i 1500-tallet. Det forestiller formodentlig en herremand. Det måler kun 14,5 cm fra hattepulden til det nederst bevarede parti. Det kan have stået i forbindelse med en række af våbenskjolde, der også afdækkedes på triumfvæggen. For at undgå, at det blev overkalket og kom til at befinde sig bag det store epitafium, besluttede konservatorerne at aftrække det.

Kirkens væsentligste udsmykning er i koret. Her har de ældre gotiske kalkmalerier omkring midten af 1500-tallet måttet vige for moderne, reformatoriske motiver.
I vesthvælvingens nordkappe ses evangelisten Mattæus siddende i en stol med pennefjer og lyttende til engelen ved hans højre side. Foran ham bord med blækhus.
I søndre kappe er kun hovedet af evangelisten Markus bevaret. I østkappen har evangelisten Lukas været. I hvælvingskrydset er der bevaret en lille figur omgivet af skyer, antagelig Gud Fader.
I vestkappen ses evangelisten Johannes, der siddende skriver i en bog. Til højre i kappen ses ørnen med udspilede vinger. Hovedet af figuren er velbevaret, og det antages, at kunstneren i sin evangelistfigur har tilstræbt en portrætlighed med selve reformatoren Martin Luther. Nær hvælvingskrydset en lille figur, antagelig Jesus Kristus.
I østre hvælving ses i nordkappen apostlen Peter, der bærer en stor nøgle over skulderen, mens han i højre hånd holder bibelbogen. Dette billede er malet efter det tilsvarende træsnit i Christian den Tredies foliobibel fra 1550, hvilket også med sikkerhed tidsfæster billederne til efter dette år.
I søndre kappe ses apostelen Paulus med et stort sværd i venstre hånd. Ved hans side står en lille figur, nemlig Timoteus.
I østkappen afdækkedes nogle rester af Treenigheden. Til højre i kappen Gud Fader i tronstol med rigsæblet i hånden. Til venstre Sønnen – og mellem dem en lille stiliseret due.
I vestkappen findes en mindre rest af apostelen Jakob med vandringsstaven.

I våbenhuset er indmuret en af to munkesten, der bærer aftryk af en barnefod i den våde tegl.

Ved kirkesynet i 1857 blev der klaget over, at skolebørnene, som havde vej over kirkegården ødelagde gravene, hvorfor man valgte at aflukke gangstien fra kirkegården med et passende stakit. Men endnu to år senere mangler der en stakitlåge – og der træffes anstalter til at skaffe fred på kirkegården. Bekendtgørelse herom skulle udgå fra sognepræsten efter ordre fra provsten. Herefter hører vi ikke mere om larm og uorden på kirkegården.

 
Kilder:
De Danske kirker, Bind 13 og 14. Gads forlag.
www.wikipedia.org
www.hadstensogne.dk
 
 

Kirkebøger:

Første kirkebog er fra 1667 og kan ses her.
 
 

Til Toppen